
Kulturens rolle i et bæredygtigt samfund 23.9
Programmet for det kulturpolitiske seminar Kulturens rolle i et bæredygtigt samfund — Bæredygtighed i kultur- og kunstprojekter er på plads!
"Kultur og kunst tilfører bl.a. vores samfund kreativitet, kritisk sans, empati, tillid, risikovillighed og gensidig respekt. Det er vores opfattelse, at vi gennem arbejdet med kultur og kunst og gennem kulturmødet skaber en væsentlig del af grundlaget for, at Norden og de nordiske samfund bliver bæredygtige"
— Per Voetmann, direktør for Kulturkontakt Nord
Seminaret finder sted onsdag den 23. september 2015 kl. 13.00-17.00 i Kulturkontakt Nords TING-sal på Kajsaniemigatan 9 i Helsingfors, Finland. Tilmeld dig her
Program
Vi er glade for at have sammensat et alsidigt og spændende program med oplægsholdere og inspirerende projekteksempler fra hele Norden:
- Katriina Soini (FI), postdoc i kulturpolitik, Jyväskylä Universitet. Emne: Introduktion til kultur og bæredygtighed
- Angela Goldin (NO), direktør, Det Internasjonale Barnekunstmuseet. Emne: Hvordan er kunstprojekter for, med og af børn med til at skabe et bæredygtigt samfund?
- Ola Jacobson (SE), formand for Kultur- og Kunstprogrammet og virksomhedsstrateg og international sekretær i Kultur Skåne. Kommenterer Angela Goldins oplæg
- Casper Hernández Cordes (DK), komponist, Fonografit og Building Sound Collectives. Emne: Bæredygtig kulturstøtte og kunstneriske processer som motor for kulturel bæredygtighed + kunstnerisk intervention om bæredygtige fællesskaber gennem lyd og bevægelse
- Kenneth Flak (NO), formand for Mobilitetsstøtte og koreograf og danser i Roosna og Flak. Kommenterer Casper Hernández Cordes´ oplæg og intervention
- Ulrika Lind (AX), freelance kultur- og kunststrateg
Er moderator for seminaret
Formålet med seminaret er først og fremmest at anspore kulturaktører og kunstnere til at arbejde med bæredygtighed i kultur- og kunstprojekter. Derudover skal vi sammen med oplægsholderne bl.a. diskutere, om kultur og kunst i sig selv er værdifuldt for et bæredygtigt samfund — samt hvad kulturens og kunstens rolle er i bæredygtighedsdiskussionen.
Målgruppen
Målgruppen for seminaret er især kunstnere og kulturaktører, men kulturforskere, politikere, embedsmænd og andre interesserede er også meget velkomne.
Vi har et begrænset antal pladser (90), så tilmeldingen er baseret på først til mølle. Du kan tilmelde dig her
Kultur og bæredygtighed er et aktuelt tema i Nordisk Ministerråds strategi for 2013-2020 og videre en del af Kulturkontakt Nords nye vision: "Vi fremmer et bæredygtigt Norden gennem et stærkt kultursamarbejde".